Magnetisk læderstrop

20120826-025339.jpg
Så fik vi hængt vores knager op.

Badeværelsesvæggen blev jo udstyret med disse fine muuto knager, the dots, og store og dejlige, det er de.

Men men men, hvis man både skal nyde synet af dem, og de samtidigt skal være funktionelle til håndklæder, skulle der lige en DIY til.

Vil du blot nyde synet af dem, kan du jo hænge billedrammer på snor ned fra dem.

20120826-032016.jpg

Stroppen på håndklæderne er jo alt for små til, at man kan trække dem over knagerne, den mindste af knagerne er 90 mm.

Derfor lavede jeg en magnetisk læderstrop.

Jeg brugte følgende.
En rest læder, 25 cm lang, 12 cm bred.
2 stk. power magneter kan løfte op til 1,7 kg! (Jeg købte mine her).
Men cchobby har fået dem hjem nu, 10 store for 25 kr. Der er altså rigtigt billigt, du kan se dem her
Symaskine

20120826-015855.jpg

Vejledning.
Fold læderet på langs med vrangsiden ud, og sy den sammen ca. 5 mm fra kanten.

Vend retsiden ud.

20120826-020652.jpg

Sy langs kanten i hver side, start med at sy ca. 1 cm inde fra hver ende og stop ca. 1 cm fra hver ende. De skal bukkes ind til sidst, så der skal derfor ikke syes helt ud til kanten på enderne.

20120826-020843.jpg

Sy sting fra kant til kant ca. 4 cm inde fra hver ende, se billedet.

20120826-020813.jpg

Put en magnet ind i hver ende.
Husk at checke polerne på magneten, så syd og nordpolerne vender mod hinanden i hver ende af stroppen, når du sætter enderne på stroppen sammen.

Fold det nederste af enderne ind og sy sting fra kant til kant, se ovenstående billede.

Nu har du en læderstrop som er super stærk.

20120826-022931.jpg

Skal læderstroppen holde noget som er tungere, kan man sagtens få super magneter, som kan holde 10 kg.

Har du ikke brug for en magnetisk læderstrop, kunne du jo undlade magneterne og sy en oversize strop i en pude eller sy den sækkestol med oversized læderstrop, som jeg lavede her.

Håber I nyder søndagen, jeg skal tilbage til symaskinen, er ved skørt projekt, mere om det i morgen, håber jeg. Ha det skønt!

14 Kommentarer
  1. Det er da super smart, tak for tippet! Hvor har du købt de super power magneter?

  2. Ej hvor er det bare en super smart løsning! Det var da også upraktisk at lave knager, der er så store, at der skal en DIY til for at kunne hænge noget op! Så er det godt, at du er så kreativ! Hav en rigtig dejlig søndag! :D

    http://lykkeglimt.wordpress.com/

    • Hej Anne.
      Mange tak! Altså man kan jo sagtens bare hænge tøj/ håndklæder hen og knagerne, men så kan man jo bare ikke se dem. Ja, så måtte tænke lidt kreativt, ih hvor er du sød, tak for dine søde kommentar og en rigtig dejlig søndag til dig!

  3. Hvor er det smart fundet på! :-) Jeg har tit undret mig over fidusen med de knager, for smukke er de, men det kan jo være lige meget når man alligevel dækker dem til med noget. Men så gør man jo bare sådan! Superfint :-) God søndag.

    • Hej Mette.
      Tusind tak. Jamen du har helt ret, det er jo næsten “dekorations” knager, men ja de skal altså også have en funktion hos os på badeværelset, så sådan blev det altså fikset :-) skønt du kunne li’ idéen. Ha en rigtig dejlig søndag og håber du nyder det sidste af weekenden :-)

  4. Super ide :) den vil jeg huske når vores hus engang er færdigt!
    God søndag aften.

    • Hej Line.
      Tusind tak for det, hvor er det dejligt du kan li’ idéen. Og tusind tak for din kommentar, skønt med en hilsen fra dig.
      Ja det blir da super spændende med jeres husprojekt!
      En rigtig dejlig aften til dig også :-)

  5. cool post! :)

    visit my blog? http://raellarina.blogspot.com/
    and if you like it, feel free to click that follow button pretty! :D

  6. Armen det er da SÅ fantastisk! Selvom.. det har alle de andre jo sagt. Men jeg hopper (næsten..meget træt) op og ned i sofaen over den DIY! Det løser SÅ mange problemer herhjemme – selvom vi ikke har (snøft) de flotte Muuto knager!
    Og ps. hvor har du været hele mit liv? Hvorfor opdager jeg først din blog nu? Nå men godt jeg gjorde!

    • Hej Lene!
      Tusind tak hvor er du sød!!! Hi hi dejligt! Jamen den er faktisk rigtig anvendelig. Nogle af de viskestykker som vi har herhjemme har ikke stor nok trop i eller slet ingen, så der bruger jeg også en.
      Jamen det er jo snart jul, så kan vi jo håbe julemanden er gavmild og os er til muuto :-)
      Åh hvor er du altså sød! Jamen hvor har du været? Jeg har jo også først opdaget din blog nu!
      Dejligt med nyt bekendtskab :-) ha en rigtig dejlig uge og tusind tak for din søde kommentar!

Efterlad et svar

CommentLuv badge

Latest posts