DIY leather doily

20121116-081709.jpg

Lækkerhed til vinter dekorationerne.

Nu skal der snart nogle dekorationer og ekstra levende lys på bordet, måske var det noget med en lidt anderledes ting under dekorationen eller lyset.

Jeg har fået lavet små bordskånere/ flakoner i læder, de er virkelig nemme at kaste sig ud i.

20121116-094902.jpg

Først lavede jeg en lynhurtig og nem version og senere den store.

For at lave flakoner i læder skal du bruge følgende:
Læder
Noget rundt at tegne efter
En pen
Evt. en kalligrafi pen sølv/ guld til at aftegne huller med.
Saks
Hultang
Hobbylim

20121116-090259.jpg

Tegn 2 ens cirkler på læderet.

20121116-093138.jpg

Klip disse ud og lim dem sammen vrang mod vrang.

20121116-092935.jpg

Hvis du bruger en kalligrafi pen guld/ sølv kan du markere på forsiden af læderet, hvor du gerne vil have dine huller.
Lav et mønster, eller undlad at aftegne og hul løs á la free style.

20121116-093021.jpg

Lav alle hullerne med hultangen.

20121116-093104.jpg

Sådan, så har du den dejligste og lækre flakon. Jeg tror, at der skal produceres lidt til julegaver og værtindegaver, for jeg synes selv, at de er tilpas anderledes, anvendelig og smukke, hvad synes I?

20121116-100132.jpg

Har du lyst til at gøre lidt mere ud af flakonerne, kan du lave nogle pyntesyninger rundt i kanten på symaskine.

20121116-093220.jpg

Også lige et hjerteligt velkommen til de nye læsere, det er virkeligt så dejligt, at publikummet til bloggens circus vokser. Jeg nyder at lave hvert eneste indlæg, og bloggen og hver eneste af jer, som læser med, har virkelig fået min kreativitet til at sprudle endnu mere.

Håber I får en rigtig dejlig weekend!

18 Kommentarer
  1. Hvor fint! Jeg er specielt vild med den store. Mon jeg kan finde ud af at lave sådan nogle til det nye hus :)

    • Hej Line
      Ej tusind tak, er rigtig glad for, at du kan li dem!
      Ja den store er også min favorit :-) selfølgelig kan du det, de er både nemme og hurtige at lave og kan man jo avancere dem med alverdens pyntesting.
      Ja du skal da have lavet nogen til jeres fine hus, der er jo alligvel ikke så lang tid til endnu :-)
      Tusind tak for kommentaren og ha en dejlig weekend.

  2. Sikke en fin og simpel ide. Og med uanede muligheder :-) Tak for den fede inspiration og rigtig god weekend :-)

    • Hej Mette.
      Tusind tak, ja det er skønt, for fantasien sætter jo ingen grænser, er det ikke sådan man siger :-) Det var skam så lidt og håber du får en dejlig weekend og måske får luftet dine fantastiske snickers :-)

  3. Super sød ide Mette :-) Kunne sagtens se dem med nogle farverige sting. Må du få en dejlig weekend :-)

    • Hej Pia.
      Tusind tak, jamen du har helt ret. Neon sting kunne fx se rigtig skønt ud. Dejligt når der er så mange muligheder for at variere!
      Og i lige, ha en fantastisk weekend :-)

  4. Vilken fin blogg du har

  5. fin blogg du har :)

  6. gorgeous blog =D

  7. What a great idea! That’s so cute!

  8. Great idea. NEVER seen a leather doilie. Love it. Thank you for sharing it at our linky party at http://www.fineCraftGuild.com ~ Rose

  9. Super fede DIY du har på bloggen..
    Jeg elsker alle ting med læder, men har et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe med.. HVOR FINDER JEG LÆDER?
    Jeg har søgt på nettet og kan simpelthen ikke finde noget sted, hvor jeg kan købe læder?
    Jeg bor på Sjælland, så det skal gerne være noget herovre, og gerne et sted hvor jeg kan se det inden jeg køber det :)

    Tak for en god blog !

    • Hej Cecilie.
      Tusind tak, hvor er det bare super dejligt at høre! Jamen det er også et fantastisk materiale, som kan bruges til utroligt mange ting. Skindhuset
      http://www.skindhuset.dk/ adresse: Skindergade 6,1159 København K, er en online butik samt en fysisk butik, hvor du kan røre og dufte. Er sikker på, du falder bagover, når du ser alle de skønne sager, som de har:-)
      Held og lykke med dine projekter og bare spørg løs hvis du er i tvivl om fremgangsmåden med nogle af mine projekter.
      En rigtig dejlig dag til dig og tusind tak fordi du kigger med:-)
      Kh,
      Mette

    • Hi Cecilie,
      I saw your comment from last year- I am not sure if you are still interested but I have so much leather I don’t know what to do with- it will last me a lifetime! I have many colours, textures, thicknesses- all genuine leather purchased from a leather lounge distributer this year.

      I am in Australia, if you are interested I would be happy to sell you some.
      I can send you photos of what I have if you like.
      Kindest,
      Tanja Janina x

Efterlad et svar

CommentLuv badge

Latest posts