DIY Julekalender – Cernit broderi

embroidery cernit

Cernit kærlighed så det batter.

I samarbejde med creativ company får I hver dag fra d. 1-24 december idéer til julen, hvordan I kan gøre den lidt smukkere, sjovere og hyggeligere.

3,2

Jeg håber, at I fulgte med igår, for idag får I nemlig idéen til, hvordan I kan trylle cernit og broderi om til de yndigste juleophæng.

Alt du skal bruge er følgende.
Cernit
Bagepapir
En kagerulle
En udstikker i 2 forskellige størrelser.
Noget spidst, jeg knækkede et grilspyd i træ og brugte enden.
Tråd og nål.

Materialer fra creativ company

20121128-225757.jpg

Udrul cernitten på bagepapiret, jeg rullede det til ca. 1 mm tykkelse.
Udstik med dine forme, som vist på billedet.

20121128-225847.jpg

Tag den inderste cirkel ud, den kan også bage ved siden af.
Stik huller rundt i hele kanten med grillspydet.

20121128-230103.jpg

Bages v/ 120 grader i ca 30 min.

Nær “kransen” er afkølet, syes der i hullerne lige som i forrige indlæg, du kan læse vejledningen lige

20121128-230240.jpg

Jeg synes, at de er ret dejlige! Og især med mange sammen i forskellig farvet tråd.

20121201-211044.jpg

 

Håber I synes om idéen og har lyst til at prøve.

3,3
Vi ses i morgen og håber I får en dejlig start på ugen!

23 Kommentarer
  1. Genialt! Jeg har gået og tænkt lidt over en lign ide. Nu må vi se om jeg får gjort noget ved den i den nærmeste fremtid :-)

    • Hej Trine.
      Ej dejligt at høre, det var skægt! Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad du har fundet på. Ja tiden går bare så hurtigt her i julemåneden :-)
      Tusind tak fordi du gav dig tid til kommentaren og håber I får en dejlig start på december!

  2. Sindssygt fed idé! Det er dælme utroligt med dine hits, må hellere oppe mig mht. Julepynten :-)

    • Hej Fanny.
      Altså tusind tak for det, hvor er du sød! Ja julepynt kan man vist aldrig få nok af, det er en skøn tid.
      Ha en rigtig dejlig uge :-)

  3. Fedt! Hvor ser det godt ud og så har det lidt af porcelænsæstetikken fra bl.a. Anne Black. Jeg kan godt lide dem!

    • Hej Kristina.
      Tusind tak! Ja det har du faktisk ret i, jeg er også helt pjattet med kombinationen. Dejligt at høre!
      Mange tak for kommentaren og håber du har en dejlig uge og får solgt en masse af dine dejlige sager i POP UP :-)

  4. Så fint, så fint.

    Det øverste billed er lækkert. Fint at den øverste cirkel er i fokus mens den bagved er lidt slørret. Det er det du får med små F numre på kameraret. Måske kunne du få de andre billeder lidt større? Jeg synes de fortjener det.

    • Tilføjer lige: Det at billederne har samme størrelse giver også bloggen et mere ensartet lækkert præg. Billeder på højkant kan dog godt blive for store hvis du indsætter dem i fuld størrelse så enten skal man vælge en lidt mindre størrelse (som den du har valgt her) eller finde en anden løsning, f.eks. collage som den du lavede til adventskransen.

      • Hej Marina.
        Jamen du har helt ret! Og billederne bliver bare så gode med dine fif! Jeg glæder mig til, at du opstarter online kamerakurser :-) tusind tak fordi du igen gav dig tid til kommentar og vejledning! Håber I nyder december og sneen :-)

    • Hej Marina!
      Tusind tusind tak, åh det er dejligt at høre, så har jeg hørt lidt efter ;-) åh jeg var lidt i tvivl med det med F, men fik det sløret tilpas.
      Jeg ville rigtig gerne lave billederne i samme størrelse… Desværre er det lang tid siden jeg lavede tingene – og da jeg fik chancen for at afprøve kameraet er jeg faktisk igang med at tage billeder af de færdige projekter igen. For billederne er altså meget bedre end dem jeg tog med mit eget. Tusind tak, du er altså bare sød!

      • Nå ja så kan jeg godt se at du ikke kan gøre noget ved størrelsen (jeg troede faktisk at du havde billederne i fuld størrelse og så bare valgte at indsætte dem i lille format) men mindre du vil lave collager af det hele. Fedt at du omfotografere selve projektet for dine ideer er altså for gode til ikke at få virkeligt gode billeder.

        Jeg tygger stadigt på det med en serie med fotoråd. Jeg bliver ofte spurgt så der er efterspørgsel men jeg synes jo ikke rigtigt at jeg er dygtig nok og jeg har også tænkt meget over det du skrev om at det der manglede var tips til det helt almindelige fotogrej. Det har du helt ret i men i dag fotograferer jeg jo med ret lækkert udstyr og jeg kan ikke nødvendigvis huske alle indstillingerne o.s.v. fra dengang jeg havde et lommekamera.

        Desuden er der jo kun 24 timer i døgnet og jeg har også tre børn jeg gerne vil være sammen med så hvis jeg skal skrive fotoråd er der noget andet jeg ikke skal skrive. Måske kunne det blive i januar hvor der ikke er så mange årstidstraditioner på tapetet (og hvor det iøvrigt er allersværest at fotograferer)

      • Hej Marina.
        Åh hvor er du sød, tusind tak for rosen!
        Jamen selvom du måske ikke betegner dig som ekspert, har du jo en masse erfaring, som begyndere kan nyde godt af :-) Det kan jeg skam godt forstå, familien frem for alt :-) Og du skriver jo indlæg næsten dagligt, så kan godt forstå, hvis der simpelthen ikke er tid til fotoråd :-) Men jeg er overbevist, jeg skal simpelthen have bedre kamera, det er jo meget sjovere at fotografere!
        Jeg har ihvert fald terpet dine råd og forsøger at efterleve dem :-)
        Tusind tak fordi du gav dig tid til kommentaren og håber hele familien nyder december!

  5. Super fin ide Mette! Jeg får helt lyst til at gå i gang med at lave cernit figurer og string art. Tak for en smuk og inspirerende DIY :-)

    • Hej Pia!
      Tusind tak, så dejligt at høre. Ja det kan jeg godt forstå, det er altså også super sjovt! Og skiller sig lidt ud fra julekuglerne. Tusind tak for dine søde ord og håber du får en dejlig uge!

  6. Hej Mette.
    De er bare flotte. Uh, decembermåned bliver for kort med alle de ting, jeg gerne vil have lavet (og du lægger nu mange ting i den ønskekurv), jeg synes, det er en sjov ide at kombinere disse to materialer. Endnu engang en DIY med meget flotte billeder og meget smukke ting, de har et fantastik enkelt touch over sig, selvom det ikke bare er lige til at lave.
    God aften
    Karen

    • Hej Karen.
      Åh tusind tak for din søde kommentar! Er rigtig glad for du kan li dem :-) ja december burde bare være dobbelt så lang, som alle de andre måneder! Jeg kan heller nå alle de ting, som jeg gerne ville :-)
      Ja det er så sjovt med materiale miks, det gir lidt spil og det kan vi jo godt li:-)
      Tusind tak for ord, som varmer! Jow Jow Karen du kan hurtigt få skudt en masse fra hoften, det går stærkt når man først er igang :-)
      Ha en dejlig uge, kram!

  7. Hvor er de bare fine og perfekt med trin billeder – tak for det!

    Knus Karen Marie

    • Hej Karen Marie!
      Ej tusind tak, hi hi ja, jeg er jo ikke proff, som du. Så det blev still billeder og ikke video, jeg er jo slet ikke så avanceret som du!
      Dine videoer er vildt gode, og det er super smart :-)
      Tusind tak for din kommentar og fordi du kigger med :-)
      Kæmpe juleknus herfra!

  8. Kære Mette
    De er virkelig fine!!! Jeg selv har også lige prøvet at tænke ud af boksen med cernit og har lagt et par billeder på min blog.
    Jeg er vild med diy kalenderen du laver skønne sager!! Kh Mille

    • Hej Mille!
      Tusind tak, hvor er du sød. Jamen altså de er bare så flotte, og dejlige farver!
      Super skønt at du har lyst til at følge med i julekalenderen, tak for det og din dejlige kommentar!
      Kh Mette

  9. Åh jeg kan ikke finde dine cernit ting med kobber :-/ Kan du fortælle mg hvordan jeg finder dem :-)? -Er jo nysgerrig nu!
    Hav en skøn dag!
    Frk. Hansen recently posted…SMUKKE SMYKKER MED KOBBERMy Profile

Efterlad et svar

CommentLuv badge

Latest posts