Kameratest – Olympus PEN mini

olympus pen mini

Olympus PEN Mini E-PM1 anmeldelse.

Så blev det tid til anmeldelse af det skønne kamera, som jeg har haft fornøjelsen af at teste.

Og det har virkeligt været en fornøjelse. Dem som kender mig, siger, at jeg er let at begejstre. Men begejstringen er i dette tilfælde ikke uden grund.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De fleste af de store billeder til Julekalenderen er skudt med Olympus PEN Mini E-PM1. Alle projekterne var lavet på forhånd og billederne var taget, men da jeg fik muligheden for at teste kameraet, skød jeg alle billederne af de færdige projekter én gang til.

Så hvis der er billeder som er uskarpe, så er det altså fordi, at jeg ikke havde briller på, og ikke kunne se om billederne var skarpe nok.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

E-PM1 et spejløst meget kompakt kamera, og som navnet indikerer har det mange af de samme features som spejlreflekskameraer.

Der er utroligt mange features på dette kamera, dem som jeg gerne vil fremhæve er følgende.

  • Lav egenvægt, selve kamerahus vejer 217 g
  • 3 ” LCD skærm
  • Utrolig nem navigation i menuen
  • Optag video i HD 1080p

Desuden er autofokus utrolig hurtigt og jeg synes, at billederne er så smukke og skarpe. På nedestående billede har jeg indstillet lidt på eksponeringen, billederne er taget kl. 16.30 hvor dagens bedste lys er forsvundet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Måske billedet blev lidt for lyst men tror måske heller ikke at ris á la mande er det nemmeste at tage billeder af.

De næste to billeder er taget med i-Auto som selvkomponerer indstillingerne på bedste vis, som fungerer rigtigt fint.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Her et billede taget om aftenen i stearinlysets skær.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der følger en linse 14-42mm, som fungerer rigtigt godt all around, desuden har jeg set, at man kan erhverve sig en makrokonverter, som man kan sætte udenpå sin linse, som skulle være rigtig god til close ups.

Alt i alt et super flot og kompakt hybridkamera, og man får rigtigt meget for pengene i Olympus E-PM1, du kan læse meget mere om kameraet her.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Al ros skal dog ikke kun gå til Olympus kameraet – Jeg ved jo ærligt talt ikke meget om fotografi, så derfor er jeg utroligt glad for, at Marina har hjulpet mig med en masse foto tips – Godt nok siger Marina, at hun “kun” er amatør, men hun forstår sandelig, at tage smukke billeder.

Marina som har årstidsbloggen Badut. Bloggen er fantastisk og fyldt med utallige måned for måned fortællinger samt så ufatteligt mange smukke, sjove og billedskønne projekter til den travle familie. Så tusind TAK for hjælpen Marina.

Efter at have leget med det E-PM1 er jeg helt overbevist om, at jeg skal have udskiftet mit gamle digitalkamera. Det er SÅ sjovt at tage billeder, som bliver så flotte og skarpe – Dog skal jeg lige have kigget mig lidt mere omkring, og nærlæst lidt lidt mere om linser osv. inden jeg skal ud og investere i kamera gear.

Konklusion:

Alle de anmeldelser af E-PM1, som jeg har læst, har faktisk kun haft rosende ord til overs for kameraet, og jeg er begejstret på alle punkter.

Håber I alle er kommet godt gennem julen og snart klar til at tage hul på et helt nyt og friskt år, så rigtig godt Nytår!

Ovenstående udsagn er baseret på mine egne erfaringer, og jeg har ikke modtaget nogen former for rabatter/ tilbud el. lignende fra Olympus. Det er min helt egen mening om kameraet.

25 Kommentarer
  1. Som jeg snart har sagt så mange gange så fortjener dine fantastiske billeder virkeligt billeder der kan formidle dem. Jeg synes du har lært rigtigt meget på meget kort tid og er kun glad for at have kunnet hjælpe en lille smule.

    Og så tak for de søde ord om Badut. Du gør mig virkelig stolt.

    Godt nytår og tak for alle dine skønne ideer i det år vi nu forlader.

    • Hej Marina.
      Jamen det er altså bare SÅ spændende og mere sjovt, når billederne blir så fine i kvaliteten :-) kan godt forstå at du siger, man blir bidt af det! Årh tusind tak kære Marina, jeg er så glad for, at du har taget dig tid til at hjælpe mig.
      Jamen ordene er virkelig på sin plads, så stolt det bør du være :-)
      Rigtig godt nytår til dig og din kære familie – og tak for alle dine dejlige projekter, jeg mangler nogle flere timer i døgnet for at afprøve dem alle :-)
      Kh Mette

  2. Dejligt med en kameraanmeldelse! Jeg har selv købt et fujifilm x100 for noget tid siden, som heller ikke er spejreflex. Men jeg har problemer med at stille skarpt på tæt hold – meget frustrerende.

    Jeg synes i øvrigt at du er meget stærk i billedkomposition – uanset kameratype :-)

    Godt nytår til dig.

    KH
    tina

    • Kære Tina.

      Nu kender jeg slet ikke dit kamera, men helt generelt er det sådan at et objektiv ikke kan stille skarpt når man går helt tæt på (hvor tæt afhænger af objektivet). Det er netop derfor man har macroobjektiver der kan stille skarpt helt tæt på (men detsværre er dyre). Prøv at stille dit kamera over på macro når du gerne vil helt tæt på det kunne mit gamle lommekamera.

      Og så har I helt ret i at Mette er super god til alt det med komposition og netop derfor har hun da også fortjent et kamera der kan tage gode billeder.

    • Hej Tina.
      Jamen altså, det er et skønt kamera, har faktisk læst flere anmeldelser af det og sammenligninger med sony systemkameraer. Nå, altså det var træls, håber der er en løsning på det. Når jeg engang får købt et kamera, skal jeg nok også have købt et makro objektiv, for vil rigtig gerne tæt på detaljerne. Måske det er muligt med dit kamera.
      Men det er altså virkelig nogle flotte billeder du får skudt med dit Fuji! Farverne og skarpheden er altså vidunderligt smukke! Ej altså Tina, hvor er du bare sød! Tusind tak for det!
      Håber du kommer godt ind i det nye år, glæder mig til vi ses i det nye år :-) Og tusind tak fordi du tog dig tid til en dejlig kommentar.
      Kh Mette

  3. Det der imponerer mig over det kamera er at det har sådan en skøn mulighed for dybdeskarphed der giver den slørede baggrund. Det ville jeg normalt ikke forbinde med et “point and shoot” kamera. Jeg er enig med Tina i at du har virkelig flair for komposition og dertil vil jeg putte styling. Super billeder her på bloggen og det er jo mindst halvdelen af fornøjelsen ved en blog ;)

    • Hej Katja.
      Ja jeg er også imponeret, vidste rent faktisk ikke, at det var muligt uden spejl! Ej hvor er du bare sød, tusind tak for dine dejlige ord! Jeg er virkelig så grebet af din smukke blog og billeder, synes det er rigtigt blæret, at du tilføjer kamera indstillingerne til dine smukke billeder.
      Jamen smukke billeder på en blog er så essentielle for en dejlig oplevelse – derfor suger jeg jo også alle dine smukke indlæg til mig :-)
      Håber I kommer godt ind i det nye år, rigtigt godt nytår søde Katja.

  4. Sikke en lækkerbisken du har fundet der….Tak for 2012 og velkommen til 2013…Godt Nytår til dig og dine…vi blogges ved..knus

    • Hej Gitte.
      Ja, det var en fornøjelse at skyde løs med godt værktøj ;-) Jeg siger også tak for alt i det gamle år og glæder mig sådan til et sprit nyt år med din dejlige blog. Rigtigt godt nytår til dig søde Gitte, kæmpe knus herfra.

  5. Godt nytår søde Mette :-) Sikke et skønt indlæg! Smukke billeder og ja, helt enig med de andre! du kan bare det der med komposition. Jeg skal faktisk også ud og købe mig et kamara og er helt på bar bund. Vil selvfølgelig gerne have et kamera med spejlrefleks, men jeg må sige du frister og overbeviser mig med din test. Jeg har jo lidt de samme krav som dig og især at kameraet kan tage gode closeups. Med Iphone lykkes det kun med rigtig godt lys :-( Så det kan kun blive sjovere og nemmere med et rigtigt kamara og så håber jeg du fortæller om dit nye kamera :-) Ha en dejlig dag!

    • Hej Pia.
      Rigtigt godt nytår til dig også! Jamen altså tusind tak og i lige måde da, er rigtig glad for din stil!
      Ej hvor spændende! Jamen det er også bare SÅ svært for der er så mange muligheder. Jeg har fundet dette link http://www.techradar.com/us/news/photography-video-capture/cameras hvor der er masser af anmeldelser og sammenligninger. Har læst rigtigt meget om systemkameraerne og de viser, at kvaliteten er lige så god som spejlrefleks. Ja det er altså lækkert, at man skyde billeder, selvom det er højlys dag:-)
      Jamen det kan du tro, at jeg gør. Skal lige have sat mig noget mere ind i linser. Tusind tak for kommentaren og håber du har en dejlig start på året:-)

  6. Rigitg Godt Nytår kære Mette. Jeg glæder mig til endnu flere af dine smukke og inspirerende indlæg her i 2013 og tak for dine søde kommentarer hos mig. Det ser ud som et rigtig lækkert kamera, men i dit tilfælde tror jeg nu mest det er hende der er bagved kameraet der gør billedet – ikke så meget kameraet i sig selv… Bare min mening. Kh Anita

    • Hej Anita.
      Tusind tak dine varmende ord! Du kan altid gøre min dag så meget bedre :-) Årh, tak og i lige måde. Elsker jo stemningen på din dejlige blog, så glæder mig til at se, hvad jeres år byder på :-)
      Alt det bedste til jer i det nye år og tusind tak fordi du gav dig til en hjertevarm kommentar!!!
      Kh Mette

  7. Jeg har et canon G12 og er ret glad for kompaktkameraet.
    Men det der er dog lækkert og meget smukkere… Kan dog ikke helt argumentere for allerede at skulle have et nyt :-) Øv.

    • Hej Frk. Hansen.
      Uha, det ville jeg bestemt heller ikke være ked af at eje! Det er altså også nogle meget smukke billeder du får skudt af alle dine smukke projekter :-) Ja det appellerer rigtigt til os kvinder, når der er kælet for de ydre detajler :-) Jeg har læst en masse anmeldelser af kamaraer, og dit har faktisk hver ang fået top karakterer! Tak for din kommentar og håber du nyder starten på det nye år :-)

  8. Uh DEJLIGT at læse den anmeldelse. Men jeg er nødt til at spørge om man skal indstille alting manuelt eller man godt kan “nøjes” med autoindstilingerne og stadig få flotte billeder INDEN ungen er stukket af og uden blitz? Måske har du allerede sagt det og jeg er langsom;-)
    Jeg hopper med på koret om at du er sej til komposition no matter what:-)
    Godt nytår kære Mette

    • Hej Karina.
      Åh skønt at høre.
      Du har ret, jeg har ikke fået det hele med! Jamen det kan man nemlig, altså indstille manuelt. Jeg synes, at billederne som jeg skød på auto blev rigtig fine. Men når jeg gik ind og pillede med shutter speed mm. så blev billederne altså bare rigtig fine og ikke nødvendigt, at efterredigere.
      Alle mine billeder er skudt uden blitz. Fik også taget en masse billeder juleaften, indendørs og uden blitz, og de blev altså bare rigtig gode mht. belysning.
      Ih altså, tusind tak for din søde kommentar! Og en rigtigt dejligt nytår til dig, glæder mig til alle dine streger, fortællinger og billeder fyldt til bristepunktet med stemning :-)
      Ha en rigtig dejlig uge!

      • Tak for svar og undskyld sen respons. Det kunne klart godt være en mulighed når jeg engang skal have nyt kamera:-)

      • Hej Karina.
        Det skal du skam ikke undskylde. Jeg kan se, at jeg ikke fik svaret dig mht. til autoindstillingerne. Jeg skød de fleste med iAuto som og fik taget flere billeder af vores hund i aktion ude i haven. De blev rigtig gode, og jeg kunne fint “fange” ham, selvom han flyver rundt konstant :-) held og lykke med kamerajagten og ha en dejlig dag!

  9. Hi there! Do you use Twitter? I’d like to follow you if that would be ok. I’m absolutely
    enjoying your blog and look forward to new posts.

    • Hi Reagan.
      I’m sorry, I don’t Twitter – so I hope you will drop in here once and a while! Thank you for the comment and have a wondeful day :-)

Efterlad et svar

CommentLuv badge

Latest posts